Ungdomsprisen 2010

Så blev det min tur til at modtage ungdomsprisen. Jeg var nervøs og tændt på at komme ud og se noget fodbold. Vejret var ikke med os, da det nok var den koldeste dag i året. Sådan føltes det i hvert fald for mig. Med udsigt for en kold dag så tog jeg meget tøj på, men det kan ikke måle sig med det tøj Tore havde med. Turen startede med at vi to mødtes ved Mc D. (Rødekro). Derfra gik turen mod Esbjerg. Inden vi nåde frem til arenaen stoppede vi lige for at få lidt mad og noget varmt at drikke. På turen derhen fik vi snakket en del omkring dommerkarrieren og Tore’s oplevelser som udvikler og ”dommer”. Da vi ankom til området havde Tore et smart kort ”som jeg også skal have et af”. Det giver adgang til at komme ”back stage” samt adgang til kampene. Da vi havde parkeret bilen så kom vi ned til de 4 dommere. I første omgang kunne vi ikke finde dem. De 4 dommere befandt sig ude på banen. Den iskolde bane. På trods af at der er varmeanlæg så var vores første diskussion med
dommerne, om det ikke var farligt at spille på banen. Kort sagt så var der is på banen. Lidt overdrivelse men måske et meget godt billede af hvordan det nok så ud, lige inden vi ankom. De fire dommere præsenterede sig som:

Dommer – Henning Jensen
Linjedommer 1- Lars Hummelgaard
Linjedommer 2- Jacob Bille
4. dommer – Mads-Kristoffer Kristoffersen

De unge herrer der skulle styre kampen var klædt ens. Dette var med til at give et seriøst indtryk af dem. Vi besluttede os for at gå ned i omklædningsrummet, ned i varmen. Der blev de lidt mere løsslupne. Her fik vi skabt en god stemning og så var min nervøsitet væk. Noget der egentlig kom bag på mig var at de var så åbne. Altså i den forstand at de jokkede med hinanden før en ”Superliga” kamp. På den anden side så virkede det vel meget godt. For da vi smuttede fra dem, ca. 30 min. inden kampstart, så nævnte Tore, nu bliver stemningen anderledes. Vi smuttede ind i hallen ved siden af for at slippe for kulden et lille stykke tid. – Da vi så skulle ind og se fodbold, skulle en håndboldkamp med
damer, der var jævnaldrende med mig, til at spilles. ”Dårlig timing”. Vi fandt vores pladser oppe foran loungen på den nyeste tribune. Derfra havde vi en perfekt udsigt. ”Som enhver anden udvikler så gik Tore jo rundt på Arenaen for at se dommeren fra flere vinkler. Hvilket resulterede i, at vi måtte kravle over de forskellige stolerækker. Samtidig gjorde vi en masse mennesker sure. Men så måtte vi forklare dem hvorfor vi netop var til stede.” Lille Joke Kampen blev fløjtet i gang. Vi må indrømme at vi forventede mere end hvad vi fik. Kampen mellem disse to hold var ufattelig kedelig. Dette var nok også grunden til at jeg mente at dommeren var utrolig rolig. Resultatet 0-0 var nok meget fair eftersom ingen af dem fortjente en sejr. Førstehalvleg blev fløjtet af. Tore og jeg kom ind i varmen og fik noget at drikke, som vi samtidig kunne varme os på. Tiden var inde til en anden halvleg. Vi fandt vores pladser igen, men vi var ikke begejstrede. – Skulle vi se endnu en kedelig halvleg. Der var få minutter af anden halvleg hvor man kunne kalde kampen spændende, men ellers var der ingen grund til at juble og skrige som de to grupper af fans. Det skal dog siges at der var omkring 10 stk. fra Lyngby support der havde taget den lange tur til Esbjerg og de var oppe mod 15 gange så mange fra Esbjerg. Denne kamp om at juble og bakke op omkring sit hold, var nok mere spændende end kampen på banen. Stille og roligt begav vi os ned i undergrunden af arenaen. Det var hernede, at vi så igen skulle finde de 4 herre, der nu havde det meget varmt. Dette var også logisk nok. For hold fast hvor havde de meget tøj på. To trøjer var ikke nok. I starten sagde jeg ikke noget. Tore og  Henning snakkede mest. Hele udviklingen foregik som en åben samtale. Hvor de forskellige punkter blev vendt. En overraskelse for mig var at Tore havde så meget med. Han nævnte en masse punkter som jeg egentlig havde set men som blot lå i min underbevidsthed. Henning fik positiv effekt af sin afslappende måde at være på. Under udviklingen snakkede vi også en del med linjedommerne. Hele udviklingen var som en venlig samtale, hvor alle kunne fyre løs med input. Linjedommerne gjorde også et godt stykke arbejde i det hvor de hjalp dommeren med nogle kendelser, hvor han muligvis ikke stod placeret godt til at kunne se det. Specielt en “hands” forseelse som resultere i et gult kort. Stærkt at
linjedommeren tager dette på sin skulder. Efter alt det seriøse fik jeg lov til at spørge om nogle småting, blandt andet fik jeg at vide at flagene er sindssyg dyre. Men samtidig også vildt fede. Tiden var så inde til at vi skulle hjemad. Turen hjem var dog mindre snak sagelig end turen derhen. Dette var et tegn på at det var en hård dag. Haha! På trods af at vi ikke lavede det store fysiske så havde kulden taget en del af vores energi.
– Jeg er glad for at modtage prisen og samtidig for, at have fået lov til at få et lille indblik i hvordan det er at være Superliga dommer. Tak for prisen!

Venligst indsendt af Esad Deronjic