Beretning om ungdomspris turen til Herning – FCM vs. AAB
Turen startede lørdag morgen klokken 10.15 – dog et kvarter forsinket, men bevares – fra min adresse i Aabenraa. Derefter gik turen til Herning mod SAS-arena, med et lille pitstop på et Shell-cafeteria på den jyske hede.
Da vi ankom til stadion, gik vi ind og hilste på dommerkvartetten, som denne dag skulle ledes af Claus Bo Larsen. Jeg blev taget virkelig godt imod. Det er for mig meget svært at forestille sig en mere åben, venlig og vellidt mand end netop Claus Bo. Igennem dagen blev jeg mere og mere bekræftet i, at Claus Bo har et helt specielt ry i klubberne. Alle spillere, ledere og trænere var utroligt venligt indstillet overfor ham, og den goodwill forstod han også at forvalte på en meget positiv måde på banen. Efter en hurtig snak i omklædningsrummet blev jeg inviteret til at inspicere banen med Claus Bo, mens de andre gik op og fik sig en kop kaffe. Efter en lille snak og en bid brød gik dommerkvartetten ned og klædte om, mens Tore og jeg fandt vores pladser på tribunerne. Her fik jeg mig en plads ved siden af Henning Lund Sørensen, som var den første danske dommer i nyere tid til at dømme ved en stor slutrunde (VM 1982 i Spanien), men i denne anledning udsendt af Danske Spil til at notere resultat, første målscorer osv.
Første halvleg springer vi let og elegant over. Det var en temmelig kedsommelig affære, hvor AaB pakkede sig temmelig godt på egen banehalvdel, og det var tydeligt at se de var kommet for at holde nullet.
Spillerne og trioen liner sig op til start på 2. halvleg. Et af dagens helt store højdepunkter var i pausen desværre blevet forhindret i at optræde pga. manglende musik – og så må i jo selv gætte hvad det var.
Kort inde i 2. halvleg scorer FCM til 1-0. Her ser man AaB’s spillere bedrøvet gå mod midten mens stadion koger. For os ”neutrale” tilskuere var det dog en glædelig begivenhed, da det bragte liv i kampen fordi AaB nu var tvunget længere frem på banen. Midt i halvlegen følte FCM’s fans sig snydt for et straffespark og begyndte at råbe ”skandaledommer” mod Claus Bo. Tore kunne da heldigvis forsikre mig om, at det var han ikke. Resten af kampen bliver en livlig og velspillet affære, men hele tiden er FCM et skridt foran. Dette resulterede i en scoring til 2-0 i overtiden.
Fra os dommeres synspunkt blev kampen afviklet uden brug af kort af hverken den ene eller anden farve. Kampen blev generelt meget fair play spillet, men i et par situationer var FCM’s nummer 27 ganske heldig med at slippe uden en advarsel – men det er nu engang en del af Claus Bo’s stil som dommer. Det var desuden kampen igennem meget fascinerende at se hvor meget tid Claus brugte på ledelse, ledelse, ledelse… Efter nær alle situationer var han lige henne ved spillerne med en kommentar og et smil, og det var virkelig noget der hjalp! Det må i den grad siges at være Claus største force som dommer. Her ser man dommertrioen takke af efter kampen, og naturligvis forlader de banen som de sidste
Efter kampen tog vi ned i omklædningsrummet til dommerne. Efter en lille en til ganen foretog Tore udviklingen af dommertrioen. Det var utroligt spændende at høre en udvikling på så højt et plan. Jeg var meget imponeret over, hvor opmærksomme og bevidste dommerne var omkring hver en lille handling de lavede på banen, og argumentationen for hvorfor de gjorde som de gjorde.
Efter udviklingen gik vi op i VIP-buffeten og tog lidt mad. Hvor jeg fik et lille ”fan-billede” med Claus.
Herefter var det hele desværre slut. Vi sagde pænt farvel til kvartetten og tog hjemad. Alt i alt var det en kæmpe oplevelse og ikke mindst meget lærerig. Der var dog en stor skuffelse! Uefa-dommerens markeringer blev konsekvent foretaget med tommelfingeren strittende direkte op i luften. Altså så vidt jeg ved, er det det første, der bliver kommenteret når man starter som helt ny dommer. Og dette skete endda uden en eneste bemærkning i udviklingssamtalen! Jeg kunne dog forestille mig, at det skyldes Claus Bo’s meget positive livsindstilling, og det gik derfor ubemærket hen, da det blot var en konstant markering for at han var ”all-right”.
Venligst indsendt af Sune Feddersen
