Gå til hovedindhold

 Vi har i dag med sorg modtaget besked om, at dommerklubbens mange årige medlem Arne Holm Larsen (Guderup) er afgået ved døden. Arne blev 73 år.

Arne bestod sin dommereksamen i marts 1980 og har siden da dømt mere 2.400 fodboldkampe. Vi kender alle Arne for hans fantastiske tilgang til dommergerningen, hvor han selv efter at være fyldt 70 år bestod fysisk og teoretisk test og virkede som linjedommer på højeste lokale niveau – og afgjort en af de absolut mest kompetente. Arne’s seriøsitet, kollegialitet, stil og profil var et forbillede for mange dommere. Som dommer toppede Arne sin karriere i Jyllandsserien og som linjedommer blev det til mange opgaver i Danmarksserien. Arne øste velvilligt ud af sine erfaringer uden at overdrive eller sætte sig selv i centrum. Mange af klubbens dommere har gennem tiden haft stor glæde af samværet med Arne før, under og efter kampene. Arne var også i 90’erne en absolut vellidt, retfærdig og dygtig dommerpåsætter. Dengang påsætte dommerklubben alle dommerne til kampene.

Arne kæmpede desværre en helt uretfærdig kamp den sidste tid med en alvorlig sygdom, som han desværre ikke kunne få bugt med. Arne vil blive savnet i dommerklubben.

Arne begraves fra Egen Kirke lørdag den 12. februar kl. 11:00. Klubbens medlemmer er velkomne og dommerklubben er efter begravelsen vært ved en øl/vand hos Tore Østergaard, Bromose 3, Sebbelev, 6440 Augustenborg.

Vores tanker går ud til familien i denne svære tid. Æret være Arne’s minde

Bestyrelsen

Sønderjydsk Fodbolddommerklub.

Skriv en kommentar