Esbjerg turen….
Så kom Tore og jeg egentlig af sted. Det var en dejlig dag solskinsdag, så det hele startede perfekt. Tore og jeg spiste usundt lige inden vi kom til Esbjerg (det var hans ide). Da vi endelig kom frem, var der ikke mange som havde taget hensyn til to VIP folk fra Sønderborg, så der var ikke mange pladser at parkere på, men vi fandt dog en. Vi gik med det samme ned i omklædningsrummet hvor Thomas Vejlgaard og hans to linjedommere Anders Nørrestrand og Dennis Wollenberg Rasmussen ventede på os. Det skal siges, at de faktisk var meget hyggelige og åbne over for mig. Der blev blandt andet spurgt om Tore og jeg havde billigt sodavand med til dem, som de kunne tage med hjem til Sjælland. Thomas Vejlgaard præsenterede mig som kampens dommer over for holdlederen fra Esbjerg. Idet, vi var på vej til at tjekke om banen var i orden kom 4-dommeren Nicolai Vollquartz. I fællesskab gik vi rundt på Blue Water Arena, som er blevet til et rigtig pænt stadion. Der var ikke ankommet mange tilskuere på dette tidspunkt, men der var stadig et par stykker som tog billeder af os. Jeg må da sige at jeg følte mig som en stjerne. Efter at vi sikrede os, at alt var i orden, fandt Tore og jeg op til vores pladser. Det var ikke let. Der er stadig byggeri på stadionet, og der er ikke styr på meget. Vi gik igennem nogle tunneller, og hvis ikke fordi Tore er stor nok til at skræmme de slemme knægte, så var jeg aldrig gået derind selv.
Lidt inden kampstart begyndte folk så at komme, og vi nåede at blive 9047 tilskuere.
1. halvleg var ikke noget at prale af. Bundniveauet var utrolig lavt, og Tore og jeg rystede flere gange på hovedet. Der var rigtig store chancer en gang imellem, men 0-0 var resultatet til pause. Imens spillerne slappede af spiste Tore og jeg et æble, og kiggede hvem der gik omkring os. Stig Tøfting og god gamle Lynge Jacobsen sad tre rækker fra os. De må også ha’ været VIP ligesom Tore og jeg. Kort inden starten af 2. halvleg ønskede Tore sig, at der kom mere power på sagerne, og at der blev gået til hinanden. Man skulle tro at de havde hørt ham. Esbjerg satte Jesper Lange på banen, som begyndte at trylle og AAB kunne ikke følge med. Efter 5 min. Spil, var der allerede sket mere end på de første 45. Kampens mål faldt så 10 min inde i 2. halvleg. JUBEL!!! Men det var der ingen grund til, for vores kollega Dennis W.R. havde flaget i vejret – OFFSIDE. Alle satte sig ned, ligeså hurtigt som de havde rejst sig. Bare 5 min. efter kom så kampens mest dramatiske tidspunkt. Thomas fløjtede et korrekt straffespark til EFB. Puf i ryggen, og så blev der peget på pletten. Der kom protester fra alle vegne. Thomas prøvede at tale spillerne til ro, men det valgte de ikke at acceptere, så han måtte alligevel frem med ostemadden.
Jeg prøvede at følge med, så godt jeg kunne, imens Tore var helt inde i situationen, og ventede ellers bare på at Thomas gjorde som han ønskede. Modsat var der andre spillere i gang med at skabe ballade, så der var Dennis ovre for at dæmpe dem. Efter længere tids skænderier, kom bolden endelig på straffesparkspletten, og Jesper Lange sendte kuglen ind bag Karim Zaza. Nu kunne EFB og deres fans juble, og det gjorde de bestemt også. Resten af kampen blev styret af EFB, og de fiskede efter mål til 2-0. AAB var derimod gået i stå, og hele det eneste de brugte kræfter på var, at brokker sig over for Thomas. Kort før slutfløjt så jeg at Karim Zaza tog sæbe på sine handsker, så bolden gled ud af hans hænder, og så stod der 2-0.
Kampen var afgjort, men inden vi fik lov at forlade vores pladser, blev vi vidner til nyt drama. En meget sur AAB spiller, puffede til Jesper Lange, som med det samme lå i græsset. Jeg var sikker på, at Thomas ville frem med det røde kort, men han valgte, at give gult kort til begge spillere. En meget underholdende 2. halvleg blev fløjtet af.
Efter alle var gået, gik Tore og jeg så ned i spillertunnelen, hvor der var triste ansigter fra AAB spillerne. Da vi kom i dommeromklædningen var stemningen meget trygget. Jeg holdte bare min mund, og studerede hvad der foregik. Tore og Thomas blev enige om, at kampen havde to vidt forskellige halvleg. Jeg var også enig! Der var kun småting at tale om fra 1. halvleg, så vi gik hurtigt videre. Linjedommeren Dennis, blev rost af Tore for det korrekte annullerede mål. Han fik også at vide, at alt hvad han foretog sig så meget godt ud, og at det blev gjort med stil. Med Thomas blev der så snakket om, hvad han kunne gøre anderledes i de dramatiske situationer, så spillerne fra AAB ikke opførte sig så dårligt, som de gjorde i 2. halvleg. Thomas var ærlig, at indrømme, at han nok skulle har givet gult kort til AAB anføreren Andreas Johansson. Tore fortalte også, at alt hvad Thomas dømte, var rigtigt, men der skulle nu arbejdes med ledelse, så han blev mere respekteret af spillerne. Thomas var enig i de ting han fik at vide, og villig til at lære af sine fejl. Han forklarede, at han ikke udviste AAB spilleren for puffet på Jesper Lange, idet at den ikke var så voldsom, som den ellers så ud til at være. Tore ville dog være meget tilfreds hvis det røde kort var kommet frem. Omkring det dømte straffespark, var både Tore, Thomas og Nicolaj Vollquartz enige om, at det var på sin plads. Efter 1 times snak, var Tore og jeg klar til at køre sydpå. På vej hjem talte vi en del om kampen, og Thomas Vejlgaards præstation. Tore var generelt tilfreds, men ønskede bare, at de ting han sagde efter kampen kom på plads. Turen hjem føltes utrolig lang, især fordi jeg var så træt. Jeg hang flere gange ned med hovedet, hvilke var meget flovt! Heldigvis så fandt Tore og jeg på noget godt at tale om, så jeg faldt ikke i søvn længere. Jeg er meget lykkelig, for den oplevelse jeg fik, og takker mange gange til vores dommerklub, for den kåring jeg fik. Dem der prøver det efter mig, har kun noget stort, at se frem til.
Venligst indsendt af Dimo Madsen
